Chislett Compliance
Privatlivspolitik
Hos Advokat Chislett ApS (binavn Chislett Compliance ApS) (herefter ”Chislett Compliance”) har vi fokus på datasikkerhed og fortrolighed. I denne politik kan du læse, hvordan vi håndterer de oplysninger, vi kommer i besiddelse af, når du er klient hos os, besøger vores website og i øvrigt anvender de forskellige services, som vi tilbyder.
1. Dataansvar
1.1 - Chislett Compliance er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger:
Chislett Compliance
CVR: 41928972
Dyrehavevej 43
2930 Klampenborg
2. Formål og kategorier af personoplysninger
2.1 - Som klient hos Chislett Compliance eller potentiel klient, behandler vi som udgangspunkt dine oplysninger for at kunne yde juridisk rådgivning til dig (med henblik på at indgå eller opfylde den aftale vi har med dig eller den virksomhed du repræsenterer).
2.2 - Selskabsoplysninger og lignende er som udgangspunkt ikke omfattet af databeskyttelsesforordningen, men vi kan dog efter omstændighederne behandle fx dine identitets-, kontakt- og professionelle oplysninger, herunder navn, e-mailadresse, telefonnummer, din privatadresse, din stilling, din uddannelsesmæssige baggrund og oplysninger om vores forretningsmæssige relation. Desuden kan vi behandle oplysninger om finansielle forhold, herunder betalingsoplysninger og eventuelt skatteoplysninger. Retsgrundlaget for vores behandling er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b.
2.3 - Afhængig af de konkrete omstændigheder i den eller de sager, vi bistår dig med, kan vi ligeledes behandle følsomme personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, og/eller oplysninger om strafbare forhold, jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 3 og 4.
2.4 - Da vi i visse tilfælde som advokatvirksomhed kan være underlagt pligter efter hvidvaskloven, vil vi ligeledes i de tilfælde behandle dine personoplysninger i den forbindelse, herunder identitetsoplysninger, fx navn, CPR-nr. og pasnummer. Vi behandler alene identitetsoplysninger indhentet efter hvidvaskloven for at opfylde vores eventuelle pligter efter denne lov. Identitetsoplysningerne bliver ikke brugt til kommercielle formål. Retsgrundlaget for denne behandling er hvidvaskloven.
2.5 – Vores website bruger ikke cookies, statistik- eller analyseværktøjer, og der indlejres ikke indhold fra tredjeparter. Links til fx LinkedIn åbner først hos den pågældende tjeneste, når du selv klikker på dem, og her gælder tjenestens egne vilkår.
3. Modtagere
3.1 - I visse tilfælde overlader vi dine personoplysninger til vores samarbejdspartnere og leverandører, fx it-leverandører, markedsføringsbureauer, udbydere af klienttilfredshedsundersøgelser, leverandør af nyhedsbrevservice, mv. Disse samarbejdspartnere behandler alene personoplysningerne på vores vegne og i overensstemmelse med vores instruks.
3.2 - Vi kan ligeledes videregive dine oplysninger til eksterne tredjeparter, hvis vi bliver pålagt det, eller det er en del af den ydelse, vi leverer til dig. Det kan fx være til politiet, SKAT, andre offentlige myndigheder, danske eller udenlandske domstole, voldgiftsretter, andre advokatvirksomheder, modparter i sager samt eksterne samarbejdspartnere, fx undervisere.
4. Tredjelande
4.1 - Chislett Compliance overfører ikke dine personoplysninger til tredjelande (lande uden for EU/EØS), medmindre det er nødvendigt i den konkrete sag. I den situation, vil vi sørge for, at der er et overførselsgrundlag, og du vil blive informeret i forbindelse med den konkrete sag.
5. Sikkerhed
5.1 - Vi har høje standarder for sikkerhed, også når det gælder beskyttelsen af dine personoplysninger. Derfor har vi en række interne procedurer og politikker, der sikrer, at vi lever op til vores høje sikkerhedsstandarder og dermed opfylder kravene om implementering af passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger. Dermed gør vi vores bedste for at sikre dine personoplysningers kvalitet og integritet.
5.2 - Hvis du har behov for at sende os følsomme personoplysninger, anbefaler vi, at du benytter kryptering, fx sikker e-mail eller kodebeskyttet fil. Eller at du ringer os op og drøfter mulighederne – ofte kan vi løse en opgave uden modtagelse af følsomme personoplysninger.
6. Opbevaring og sletning
6.1 - Vi sletter dine personoplysninger, når vi ikke længere har behov for at behandle dem til at opfylde et eller flere af de formål, som fremgår ovenfor. Særlige lovregler, herunder i fx bogførings-, hvidvask- og forældelsesloven, kan dog give os pligt eller ret til at opbevare dem i længere tid. Oplysningerne kan også behandles og opbevares længere, hvis de er anonymiseret.
6.2 - Personoplysninger, som vi har indhentet efter hvidvaskloven, opbevares i 5 år efter klientforholdets ophør og slettes derefter.
7. Dine rettigheder
7.1 - Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig, med visse undtagelser, der er fastsat i lovgivningen. Derudover kan du gøre indsigelse mod indsamling og videre behandling af dine personoplysninger. Endvidere har du ret til berigtigelse af dine personoplysninger eller bede os om at begrænse behandlingen af dine personoplysninger.
7.2 - Hvis du beder om det, vil vi slette de personoplysninger, som vi har registreret om dig, uden unødigt ophold, medmindre vi kan fortsætte behandlingen på et andet grundlag, fx hvis behandlingen er nødvendig for at kunne fastlægge et retskrav, eller hvis det er nødvendigt for at besvare en henvendelse fra dig.
7.3 - Under visse omstændigheder kan du også anmode om, at vi giver dig en kopi af dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format, og anmode om, at vi transmitterer oplysningerne til en anden dataansvarlig (dataportabilitet).
7.4 - Hvis vi behandler dine personoplysninger på baggrund af dit samtykke, kan du til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Dette kan ske ved at kontakte os. Hvis du trækker dit samtykke tilbage, vil vi ophøre med at behandle dine personoplysninger, medmindre vi er berettigede eller forpligtede til at fortsætte behandlingen eller opbevaringen af dine personoplysninger på andet grundlag, herunder i henhold til lovgivningen. Tilbagekaldelse af dit samtykke berører ikke lovligheden af den behandling, som er sket før tilbagekaldelse af samtykket.
7.5 - Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder som beskrevet ovenfor, er du til enhver tid velkommen til at kontakte os (se nedenfor). Vi beder om, at du i forbindelse med henvendelser vedrørende dine rettigheder giver os tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan behandle din henvendelse, herunder dit fulde navn og din e-mailadresse, så vi kan identificere dig og svare på din anmodning. Vi vil svare på din henvendelse hurtigst muligt.
7.6 - Hvis du er uenig i den måde, som vi behandler dine personoplysninger på, eller de formål, som vi behandler oplysningerne til, er du velkommen til at kontakte os. Du kan også indgive en klage til Datatilsynet.
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Telefon 33 19 32 00
E-mail dt@datatilsynet.dk
8. Ændringer af privatlivspolitikken
8.1 - Vi forbeholder os retten til at ændre denne privatlivspolitik grundet væsentlige ændringer i lovgivningen eller nye tekniske løsninger, services eller produkter.
9. Kontakt
9.1 - Skriv til kontakt@chislettcompliance.dk - med Privatlivspolitik i emnefeltet, hvis vi skal ændre eller slette personlige oplysninger, vi har registreret om dig, hvis du ikke ønsker at modtage flere meddelelser fra os, eller hvis du i øvrigt har spørgsmål til retningslinjerne i vores privatlivspolitik.